Genoptræning foregår mange forskellige steder i Danmark. De fleste genoptræningsforløb foregår på et sygehus, hos en fysioterapeut eller lignende. Men der er også steder, hvor du kan bo, mens du er i gang med din genoptræning.
Mange steder er specialiseret i genoptræning af forskellige former for patienter. Det kan eksempelvis være genoptræning af personer, der er opereret i ryg, skulder, hofte eller knæ.
Disse steder kan også sagtens være eksperter inden for andre områder. Det kan blandt andet være i forbindelse med patienter, der har behov for et intensivt genoptræningsforløb som følge af en skade eller en ubalance i bevægeapparatet. Men hvordan kan et genoptræningsforløb se ud?
Forud for et genoptræningsforløb
Inden du kan komme i gang med et genoptræningsforløb, skal det kortlægges, hvad du har brug for. Alle har nemlig behov for et individuelt forløb, der er baseret på lige præcis det aktuelle problem. Der skal kort sagt laves en plan for din genoptræning.
Det kan en genoptræning af skulder, ryg, hofte og knæ indeholde
Der kan være flere forskellige måder, når det kommer til, hvordan din genoptræning er sammensat. Det kommer an på problemet og dine individuelle behov. Det kan være, at genoptræningen kun består af en enkelt ting. Men der er en større sandsynlighed for, at den er sammensat af flere genoptræningsmetoder. Det kan eksempelvis være:
- Bevægelses-, stabilitets-, styrke- og udholdenhedstræning, der foregår i et behandlingsrum eller i et træningscenter.
- Genoptræning af en hverdagsfunktion såsom at kunne gå på trapper.
- Træning i et varmtvandsbassin.
Efter endt genoptræningsforløb
Når dit genoptræningsforløb afsluttes, er det vigtigt, at der også bliver lagt en plan for et eventuelt videreforløb. Det kan være, at du skal have fat i diverse hjælpemidler, skal tage kontakt til en lokal behandler eller andet.