Ni år i en dansk folkeskole er for nogle børn den lykkeligste tid i deres liv. For andre er de lange dage, de tykke bøger og den enorme viden helvede på jord. Det er et forældet synspunkt, at dem der ikke kan sidde stille på stolen, er ramt af ADHD. Nogle børn er simpelthen bare født med et højt energiniveau.
Det ville være en fejl at sætte sådanne børn direkte videre på deres akademiske færd hos et gymnasium. Og hvis man spørger dem, vil de fleste nok sige, at der har været lysere dage. I stedet bør man benytte sig af den fantastiske mulighed, vi har i Danmark, nemlig efterskolen. Og herbør man særligt tænke på en idrætsefterskole.
Motion rimer på dopamin
På idrætsefterskolen får børnene masser af daglig motion, hvilket giver en højere livsglæde hos de fleste mennesker. Måske vil nogle børn opleve det som en kæmpe omvæltning, hvis idræt aldrig har været deres ting, men altid har siddet foran computeren. Her virker det måske overvældende og lidt farligt i starten, men de fleste børn er heldigvis omstillingsparate. Måske ender selvsamme børn med et helt andet forhold til deres computer.
Nye fællesskaber
At tage på efterskole kan også være en fremragende øvelse i at redefinere sig selv. Hvis man har fulgt den samme klasse siden børnehaveklassen, kan man risikere at blive fanget i nogle roller. Roller, der måske ikke længere passer med den person man er blevet. Det er svært at skulle genopfinde sig selv i en etableret vennekreds. Her er efterskolen en fantastisk mulighed for at komme væk og starte på en frisk. Ingen ved, hvem du plejede at være, og måske indser man, at den måde man agere på til dagligt, virker helt skævt i andre kredse. Det er selvindsigt.